Boy

Den rene uld har i årtusinder været et værdsat materiale
til fremstilling af bl.a. beklædning. Smidighed,
slidstyrke, varmeisolerende og evnen til at optage
fugt fra kroppen og videregive denne til luften
er nogle af de kvaliteter, som gør, at naturmaterialet
uld føles behageligt.
Det var, da mennesket begyndte at opdyrke jorden
og i den forbindelse fi k husdyr som heste, køer og
får, at ulden for alvor viste sin værdi. Det skete i
bronzealderen for 3-4.000 år siden. Klædedragten
af skind blev først udskiftet med hår og uld, der
var blødgjort med vand og efterfølgende banket og
presset, hvorved fi brene hager sig fast i hinanden.
Det er det, der kaldes fi lt. Senere blev ulden kartet
og spundet, så der kunne væves tøj på simple, opretstående
væve, der var en naturlig del af ethvert
bronzealderhjem. Det var kvindernes lod at betjene
væven, der var bygget af træ og sten, så familien
kunne få nyt tøj, hvilket var en både langsommelig
og slidsom proces.
Overalt på kloden er uld blevet forarbejdet, farvet
og vævet til tekstiler efter lokale og traditionelle
metoder. Og det såvel under varme som mere kølige
himmelstrøg. Først var det tøjet, der blev vævet
af uld, men senere har dette fantastiske naturmateriale
også vist sin styrke og mange øvrige kvaliteter i
forbindelse med f.eks. vævning af tæpper, gobeliner
og ikke mindst møbeltekstiler.
“Boy” fra Danish Art Weaving har også rod i uldens
historie, for “boy”, der udtales “båj”, er nemlig
en gammel betegnelse for et stykke tekstil vævet
af uld. Så sent som i begyndelsen af 1900-tallet
kunne man i enhver velassorteret manufakturforretning
købe et stykke “boy”, dvs. et stykke uldent
tekstil, der er ens på både for- og bagside, altså ret
og vrang. Det er forklaringen på navnet “boy”, for
der er tale om et møbeltekstil i 100% ren, ny uld
med grå/sorte fi bre, der giver “boy” den smukke,
varierede og karakteristiske struktur. Her er virkelig
mulighed for spændende kombinationer, for “boy”
leveres i et væld af farver og nuancer.