Om Danish Art Weaving A/S


DAW har siden 1949 fremstillet og markedsført møbeltekstiler af meget høj kvalitet. Vi har hovedkontor i Tylstrup lidt nord for Aalborg, men leverer til kontraktmarkedet, møbelproducenter, møbelpolstrere og møbelbutikker over hele verden. Desuden er DAW en anerkendt leverandør af møbeltekstiler til større offentlige kultur- og administrationsbyggerier i ind- og udland, herunder København, Oslo, Toronto, Ontario og Skt. Petersborg.
 
Vores værdigrundlag består af lige dele respekt for håndværksmæssige traditioner og en levende nysgerrighed for udvikling og fornyelse. Dertil kommer en klar bevidsthed om, at møbeltekstiler først og fremmest skal leve op til forbrugernes krav, behov og ønsker – hvad enten det drejer sig om kvalitet og design eller slidstyrke og vedligehold.
 
Vi arbejder primært med naturens materialer – altså uld, bomuld og hør. Og vi lægger vægt på, at produktionen af vores tekstiler giver så lidt belastning for miljøet som muligt.
 
Ud over vores egne kollektioner forhandler vi også, i Danmark, en række andre internationalt anerkendte brands.


Se mere under menupunktet Brands.