DAW’s eget brand er kendt verden over som en garant for kvalitetstekstiler vævet med største omhu og udpræget sans for æstetik. Alle vores dessiner er fremstillet med et skarpt øje for, hvad der er holdbart, og hvad der er smukt – og hvordan de to faktorer forenes.
 
På grund af materialets uovertrufne kvaliteter arbejder vi ofte med uld, og vi bestræber os på altid at føre et sortiment, der kan skabe eller komplimentere enhver stil – fra klassisk og mondæn til moderne og ungdommelig.
 
Gennem årene er DAW’s møbeltekstiler blevet anvendt på så eksklusive lokaliteter som Københavns Rådhus, Kongeskibet Dannebrog, Mariinsky Teatret i St. Petersborg, Four Seasons Centre for Performing Arts i Toronto og den historiske norske grundlovsbygning Eidsvoll lidt uden for Oslo og mange flere spændende lokaliteter.
 
DAW’s produktkatalog omfatter mere end 60 forskellige designs af kvalitetstekstiler. Se dem og læs mere om hver enkelt kollektions egenskaber her på siden under ’Produkter’ på følgende link: