POLARIS - Ny kollektion hos Danish Art Weaving
- 22/02/24



Polaris er et multifunktionelt og duofarvet møbelstof fremstillet af genanvendte plastflasker/polyester.

Møbeltekstilet består af 98% post-consumer genanvendt materiale, der ellers ville være gået til spilde. De brugte flasker rives i små flager, smeltes til bittesmå pellets, der omdannes til garner, som til sidst væves til tekstil.

Hele genbrugsforløbet resulterer i lavere CO2-udledning end processen med at fremstille nye polyestergarner. Polaris er også STANDARD 100 af OEKO-TEX® certificeret.

Møbeltekstilet kombinerer en moderne ydeevne og fremragende fleksibilitet med et varmt, casual udtryk og et blødt touch.

Det er kun fantasien, som sætter grænser for, hvor Polaris kan anvendes. Hvad enten du går efter det klassiske look, eller du stiler efter at udfordre standarden i forhold til dit interiør, er Polaris et godt valg. 

Polaris-farvepaletten er inspireret af naturens farver. hvilket giver møbeltekstilet et varmt og blødt udtryk med en lys dimension. Polaris byder på 50 farvemuligheder, som spænder over naturens egne farver til grå, bordeaux, blød rosa og en række grønne og blå nuancer.