OEKO-TEX Certificering
- 17/03/22
Vi kan næsten ikke få armene ned.
Danish Art Weaving har fået sin OEKO-TEX® Standard 100 certificering forlænget.
Vi stiller høje krav til vores møbeltekstiler, og det er vigtigt for os, at tekstilerne er grundigt gennemtestede for eventuelle sundheds- og miljøskadelige stoffer.
OEKO-TEX® Standard 100 mærket viser, at Danish Art Weavings tekstiler har været igennem diverse tests og bestået i henhold til de krav og standarder, som den internationale OEKO-TEX® Forening stiller. OEKO-TEX® er verdens førende sundhedsmærkning inden for tekstiler.
Vi er vildt stolte over, at vores kvalitetstekstiler endnu engang er sluppet igennem nåleøjet.