Historien om Danish Art Weaving (Vævegaarden)

 
Det var krigstid, og besættelsesmagten holdt Danmark i et jerngreb. Peter Kjeldsen sad til sin store ærgrelse fast i Vendsyssel og var forhindret i at rejse hjem til sine forretninger i Amerika. Han havde været på besøg hos familien i det gamle fædreland, da Anden Verdenskrig brød ud og afskar forbindelserne over Atlanten. Så nu gik den driftige forretningsmand rundt i Sulsted lidt for Aalborg frustreret over ikke at have noget at rive i.
 
Men en dag mødte han lægefruen Marie Kristensen. Hun havde siden 1920’erne interesseret sig for gamle olmerdugsvævninger, som hun med stor ildhu og omsorg indsamlede og bevarede. Da Peter Kjeldsen så Marie Kristensens samling af de flotte stoffer, blev han så begejstret, at han på stedet foreslog lægefruen, at de to startede et væveri, der kunne videreføre denne kulturarv.
 
Da krigen var slut, etablerede Peter Kjeldsen og Marie Kristensen deres virksomhed i Tylstrup nord for Aalborg og gav den navnet Vævegaarden. Væveriet fik dog ikke nogen nem start, for de første mange år efter krigen var der stadig mangel på mange varer, og det var næsten umuligt at skaffe uld. Men heldigvis var Peter Kjeldsen en mand med mange talenter og mange forbindelser, så det lykkedes ham bl.a. at fremskaffe et parti kaffe, som han kunne bytte med ren, ny uld til virksomheden.
 
I starten blev ulden vasket, forarbejdet og farvet i nogle lejede kælderlokaler i Brønderslev, mens selve vævningen af stoffer foregik på omegnens gårde. På Vævegården, hvor produktionen blev koordineret, holdt man skarpt øje med, at stofferne levede op til kvaliteten af den allerbedste olmerdug i Marie Kristensens samling. Her ansatte man med tiden også et antal væversker til at stå for bl.a. prøvevævning og udviklingsarbejde.
 
Derefter gik det støt fremad for væveriet, og da Peter Kjeldsen i 1957 afhændede virksomheden, var den blevet udvidet flere gange – bl.a. med egen møbelforretning. I årene efter blev alle aktiviteter – vask, farvning og vævning – samlet på Vævegaarden, og i 1972 kom de første maskinvæve til. De gamle håndvæve blev dog stadig brugt til mere unikke og kunstneriske opgaver som kirketekstiler.
 
Den dag i dag – hvor Vævegaarden har skiftet navn til Danish Art Weaving (DAW) – holder virksomheden stadig fast i vævningens håndværkstraditioner og Marie Kristensens krav om høj kvalitet. Produktionen er i dag flyttet til udlandet, men nøjagtig som Peter Kjeldsen i sin tid var fremsynet og prioriterede nytænkning og videreudvikling, pågår der hos virksomheden en konstant fornyelse af kollektioner og design.
 
DAW har med andre ord sine rødder solidt plantet i spændfeltet mellem tradition og nyskabelse. Og virksomheden markedsfører stadig de olmerdugsvævninger, det hele begyndte med – både i den klassiske udgave og i en moderne nyfortolket version. Mon ikke både Peter Kjeldsen og Marie Kristensen ville bifalde den udvikling.